Immedialtproteser/tandudtrækningsproteser

En immediatprotese er en protese, der indsættes umiddelbart efter tandudtrækning. På denne måde undgår du at skulle gå tandløs på noget tidspunkt. Ved denne protesetype skal du forberede dig på, at der er en del flere tilpasninger og rettelser end ved en “normal” protese. Årsagen er, at når en tandrod fjernes, efterlader den et hul i kæbeknoglen. Dette hul vil ved helning lukkes, og derfor trækker knoglen og slimhinden sig tilbage, så der kommer et luftrum mellem gummen og protesen. Dette bevirker, at protesen mister sin fastholdelse og stabilitet. Derfor vil man løbende, de første 5-6 måneder efter tandudtrækning, være nødt til at få lagt en midlertidig bund i protesen. Dette sikrer, at pasform hele tiden er optimal. Efter 5-6 måneder vil man tage et nyt aftryk og derefter lægge en ny permanent “bund” i protesen. Det er faktisk først efter denne behandling er lavet, at man kan vurdere det endelige resultat.