Blød basis
Desværre oplever en del problemer med deres proteser. Dette kan skyldes en hel række ting såsom dårlig pasform, knoglestrukturen i din mund, en svunden kæbe eller en sart og begrænset slimhinde. Dette kan resultere i kroniske smerter og irritation af gummerne, hvilket er en unødig oplevelse. Det er selvfølgeligt alle aspekter som vi medtænker i den løsning, som vi finder til dig. Ved samtale her på klinikken vil vi hellere end gerne vejlede dig, så du får et resultat du kan være tilfreds med – vi stiller vores ekspertise til rådighed, så du slipper for bekymringerne!
Hvad er Blød Basis?
Helt konkret, så går dette indgreb ud på, at vi udskifter omkring 2 mm. af det almindelige akrylmateriale, som din protese vil være lavet af. Vi udskifter det med et blødt, skånsomt gummilag, som kan lindre smerter i munden ved almindelige proteser.
Udskiftningen af materialet er slet ikke så omfattende, og kan i de fleste tilfælde overstås i løbet af en arbejdsdag. Det betyder også at du ikke behøver at frygte tiden uden din protese. Vi kan også indsætte blød bund på allerede fremstillede proteser. Så skulle du ligge inde med en protese, som ikke passer dig eller skaber andre gener, så tag den endeligt med herned – så kigger vi på den sammen. Livet er for kort til en tandprotese der nager – og selvfølgeligt skal komforten være i højsædet, når det kommer til smil!
Selvom at blød basis oftest ses på proteser i undermunden, så vil det også have gavn i andre sammenhænge. Hvis du er interesseret i at få opgraderet din protese, eller at få lavet en ny, så tag hellere end gerne kontakt til os – så gennemgår vi din historie sammen med dig, og sikrer at du får en protese, som du kan være tjent med!
Virker betalingen uoverskuelig? Hos MinTandtekniker ved vi godt, at det kan virke voldsomt, når der kan forekomme disse uventede udgifter, hvis du ikke havde planlagt en behandling. Derfor tilbyder vi en rentefri afdragsordning via KRONEKonto, så du kan nyde af dit nye smil, og betale hen over overskuelig tid. Et skinnende smil skal være for alle! Du kan læse mere om KRONEKonto ved at følge dette link.