Den løse undermundsprotese

Har du mistet alle dine tænder i undermunden, eller vurderes det at du snart vil gøre det, så kan en helprotese i undermunden være en god løsning til dig. Helprotesen i undermunden giver dig dit flotte smil igen, og samtidigt er det også en ganske skånsom løsning. Nedenfor vil vi gerne fortælle dig lidt omkring dét at få en tandprotese, hvilke behov den dækker, og også nogle praktiske informationer, som du kan tage med i dine overvejelser inden at du træffer en beslutning.

Hvorfor en løs undermundsprotese?

En løs undermundsprotese er løsningen til dig, som har brug for at erstatte alle dine tænder i undermunden. Grunden til at det kan være nødvendigt med sådan et indgreb kan skyldes mange ting, herunder sygdom, medicinering eller ubehandlede huller i tænderne. Uanset hvilken grund der ligger til for dit behov, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig godt videre med et smil som du stolt kan vise frem til verden!

Inden at en beslutning omkring en helprotese tages, så bør du få undersøgt dine tænder hos en professionel. Vi kan her på klinikken både undersøge samt vejlede dig i forhold til at afdække, om en løs undermundsprotese kan være løsningen på dine problemer. Protesen udformes til at dække undermunde.

Når det kommer til en protese som kun dækker underkæben, så kan vakuum ikke hjælpe på samme måde, som det kan via ganen i overmunden. Men der er heldigvis flere måder at komme omkring dette på. Den mest almindelige er ved hjælp af egen kraft, hvor de omkringliggende muskler, såsom din tunge, kinder og læber, er med til at styre og holde din protese på plads. I tilfælde hvor patienten gummer er svundne, har vi udviklet en speciel aftryksmetode, hvor vi sørger for at protesen bliver placeret i dét, som hedder en ”neutralzone”, hvor man sørger for at der er mest mulig plads. Du kan læse mere om denne teknik her. En anden mulighed kan være en hybridprotese, hvor man indopererer to implantater i kæben, typisk der hvor dine hjørnetænder ville have siddet, og hvor man herefter kan klikke protesen af og på ved hjælp af tryklåse. Det kan være en god løsning hvis dine gummer er svundet. Du kan læse mere om denne mulighed her.

Naturlig tandprotese

Som noget helt særligt hos MinTandtekniker, så har vi specialiseret os i dét vi kalder den naturlige tandprotese. Dét som konceptet går ud på er, at vi ved hvor meget et naturligt smil betyder, og derfor har vi dygtiggjort os i at fremstille naturtro proteser. At arbejde på denne måde kræver håndværksmæssigt en del mere tid og omhyggelighed i forhold til almindelige proteser, men resultatet er slet ikke til at tage fejl af! Vi arbejder med følgende teknikker:

  • Tandfarver som matcher din alder
  • Små skævheder i tandopstillingen
  • Gummemateriale som ser naturligt ud

Resultatet af vores håndværk bliver en protese som på ingen måder ligner en protese. Hvis du ønsker det, så kan også tilbyde at skabe protesen ud fra billeder, så du på den måde kan få ’dit gamle smil’ tilbage. Vi gør os umage, for vi ved at det gør verden til forskel for dig!

Kan jeg få tilskud til min protese?

Glæden ved at få smilet tilbage er nærmest uvurderlig, men derfor er økonomien stadig ret vigtig, når det kommer til at få lavet disse indgreb. Det er vigtigt at søge inden at behandlingen påbegyndes, og efter en konsultation hos os, og efter at vi har udregnet et skøn på din behandling, så bør ansøgningen sendes. Når du skal søge tilskud til din protese, så hjælper vi gerne med at hente de rigtige og relevante tilbud hjem.

I udgangspunktet er der tre muligheder for at få tilskud til din protese. Vi har listet dem her, så du kan læse mere omkring dine muligheder inden at du overvejer en behandling:

  • Medlemskab af Sygeforsikring Danmarkgiver adgang til tilskud, såfremt at du er medlem af den rette gruppe. Inden en større proteseoperation, så kan det godt betale sig at undersøge hvilken gruppe du er i – eller om du er medlem overhovedet. For at være berettiget støtte skal du være i gruppe 1 eller 2. Du kan læse mere omkring medlemskab af Sygeforsikring Danmark ved at trykke på linket, eller kontakte os – så svarer vi gerne på spørgsmål omkring dette også.
  • Økonomisk vanskeligt stillede pensionisterkan få et tilskud af kommunen. Tilskuddet bliver dog beregnet ud fra den billigst mulige løsning, og kan derfor række længere eller kortere afhængigt af hvilken løsning du gerne vil have lavet. Kommunens tilskud er også afhængigt af formue, men kan komme op at dække så meget som 85% af protesen. Hvis du har spørgsmål til denne løsning, så Kontakt Os gerne, så svarer vi gerne på dine spørgsmål.
  • Er der tale om en skade som skal udbedres, eller har du en tandforsikring?Så kan det godt betale sig at undersøge i hvilken grad at dit forsikringsselskab dækker dig. For at finde ud af hvor godt du er sikret, og om du eventuelt kan spare lidt på din næste behandling, så bør du kontakte dit forsikringsselskab inden større behandling påbegyndes.

 

Virker betalingen uoverskuelig? Hos MinTandtekniker ved vi godt, at det kan virke voldsomt, når der kan forekomme disse uventede udgifter, hvis du ikke havde planlagt en behandling. Derfor tilbyder vi en rentefri afdragsordning via KRONEKonto, så du kan nyde af dit nye smil, og betale hen over overskuelig tid. Et skinnende smil skal være for alle! Du kan læse mere om KRONEKonto ved at følge dette link.