Hybridproteser (aftagelig bro)

Har du mistet næsten eller alle dine tænder, i enten under- eller overmunden, så kan vi udforme en hybridprotese til dig. Til forskel fra en delprotese (unitor), som holdes fast af kroge på de omgivende, raske tænder eller eventuelt implantater, så holdes hybridprotesen på plads af tryklåse, som monteres på dine raske tænder eller implantater, der monteres i kæbeknoglen.

Oftest er det en løsning, man bruger til en helprotese i underkæben, da denne kan være mere vanskelig at styre end en helprotese i overkæben grundet vakuum i ganen. Tandlægen indopererer to implantater i kæbeknoglen, svarende til de steder hvor dine hjørnetænder ville have siddet. Efter en helningsperiode, som vurderes ud fra det konkrete eksempel af tandlægen, vil man kunne belaste implantaterne med protesen. I protesen monteres tryklåse, som “klikkes” ned over implantaterne, og man har nu en fastsiddende protese.

Laver man en hybridprotese til overkæben, vil man typisk skulle have 4 implantater. Fordelen ved en hybridprotese i overkæben er at man kan få en hesteskoformet protese, dvs. du undgår altså at få dækket selve ganen.

Som med alle typer af proteser, så er det vigtigt at holde dem rene. Vi hjælper dig selvfølgeligt godt på vej her fra klinikkens side af, så du ved præcist hvordan du tager dig af dit nye smil – selvfølgeligt!

En lang række fordele ved denne løsning

Hybridprotesen giver oftere en større livskvalitet end en almindelig protese. Mange beskriver dét at få monteret en hybridprotese som at ’få deres egne tænder igen’. Det skyldes at protesen sidder fast i munden, og du vil derfor uhindret kunne både tale og nyde mad, som du kunne med dine naturlige tænder. Især med fødevarerne kan forskellen mærkes, da mange grove fødevarer er nær umulige at tygge med en løs protese.

Hybridprotesen virker både som erstatning for tænder samt kæbeknogle (evt. ved paradentose), hvilket giver et mere naturligt udtryk omkring munden, da det giver støtte og fylde til læber og kinder, og hindrer dem i at virke indfaldne.

Endnu en fordel ved hybridprotesen er at den i overmunden kan give følelsen af øget frihed, da ganen i protesen kan fjernes, da det ikke er nødvendigt at holde den fast med vakuum. På den måde kan du føle dig mere fri af protesen – det synes vi er værd at tage med!

Kan jeg få tilskud til min protese?

Glæden ved at få smilet tilbage er nærmest uvurderlig, men derfor er økonomien stadig ret vigtig, når det kommer til at få lavet disse indgreb. Det er vigtigt at søge inden at behandlingen påbegyndes, og efter en konsultation hos os, og efter at vi har udregnet et skøn på din behandling, så bør ansøgningen sendes. Når du skal søge tilskud til din protese, så hjælper vi gerne med at hente de rigtige og relevante tilbud hjem.

I udgangspunktet er der tre muligheder for at få tilskud til din protese. Vi har listet dem her, så du kan læse mere omkring dine muligheder inden at du overvejer en behandling:

  • Medlemskab af Sygeforsikring Danmarkgiver adgang til tilskud, såfremt at du er medlem af den rette gruppe. Inden en større proteseoperation, så kan det godt betale sig at undersøge hvilken gruppe du er i – eller om du er medlem overhovedet. For at være berettiget støtte skal du være i gruppe 1 eller 2. Du kan læse mere omkring medlemskab af Sygeforsikring Danmark ved at trykke på linket, eller kontakte os – så svarer vi gerne på spørgsmål omkring dette også.
  • Økonomisk vanskeligt stillede pensionisterkan få et tilskud af kommunen. Tilskuddet bliver dog beregnet ud fra den billigst mulige løsning, og kan derfor række længere eller kortere afhængigt af hvilken løsning du gerne vil have lavet. Kommunens tilskud er også afhængigt af formue, men kan komme op at dække så meget som 85% af protesen. Hvis du har spørgsmål til denne løsning, så Kontakt Os gerne, så svarer vi gerne på dine spørgsmål.
  • Er der tale om en skade som skal udbedres, eller har du en tandforsikring?Så kan det godt betale sig at undersøge i hvilken grad at dit forsikringsselskab dækker dig. For at finde ud af hvor godt du er sikret, og om du eventuelt kan spare lidt på din næste behandling, så bør du kontakte dit forsikringsselskab inden større behandling påbegyndes.

Virker betalingen uoverskuelig? Hos MinTandtekniker ved vi godt, at det kan virke voldsomt, når der kan forekomme disse uventede udgifter, hvis du ikke havde planlagt en behandling. Derfor tilbyder vi en rentefri afdragsordning via KRONEKonto, så du kan nyde af dit nye smil, og betale hen over overskuelig tid. Et skinnende smil skal være for alle! Du kan læse mere om KRONEKonto ved at følge dette link.